Jeg mener at vi alle har et behov for selvfølelse, det “at blive lagt mærke til” og “at være noget”. Vi har et sanseligt behov for “at være smukke, tiltrækkende, sexede”, og et behov for social status det “at have succes”. Men skønhed kan vurderes på mange måder, og derfor skifter skønhedsidealet i takt med mode, vaner og livsstil. Forfængelighed har eksisteret til alle tider, men skønhedsidealerne har undergået drastiske forandringer i vort århundrede. Skønhedspresset er i dag lige stort eller lille på mænd og kvinder for at tage sig bedst muligt ud.
Jeg tror at dine tanker og forestillinger helt ned til sidste detalje præger din skønhed og udstråling. Opfattelsen og indstillingen til det udseende du forestiller dig at have kan ubevidst være dannet på grundlag af tidligere erfaringer, vaner, succeser, fiaskoer, følelser og hvordan andre reagerer på dit udseende. Din skønhed genspejler sig i dette opdigtede tankebillede du visualiserer (ser for dit indre), og danner grundlag for din skønhedsadfærd. Du skaber med andre ord din skønhed ud fra de forestillinger du “programmerer” dit sind med, derfor udvikler du din indre skønhed og udvider grænserne for din ydre skønhed når du lytter til mp3’erne.
Min erfaring siger at hvis du har forsøgt at tabe dig, men mislykkedes hver eneste gang, vil du anse dig selv som stor, tyk og ulækker. Du bliver frustreret og deprimeret. Du giver op, bliver ligeglad, accepterer din uheldige figur og trøster dig med bortforklaringer. Du bliver så overbevist om din utilstrækkelige viljestyrke til at ændre i kosten og udføre figurformningsøvelser at du i dit sind fortrænger det oprindelige tankebillede af din smukke og slanke krop. Men du har som alle andre en veludviklet evne til at ændre dit tankebillede, og leve op til nye forventninger.
Beauty nap kan forbedre din indre skønhed, men det skal ske uden nogen form for kritisk vurdering. Nu vil du måske sige – hvorledes skal jeg kunne forstille mig smuk – når jeg er overbevist om at det er noget jeg absolut ikke er! Falsk beskedenhed – måske – men lad det nu være hvad det vil – glem ikke at de fleste der har gjort det godt indenfor f.eks. idræt, kunst, underholdning eller erhvervsliv – begyndte med at se sig selv som vellykket – længe før det var et faktum.
Du synets måske, at jeg lover dig lige lovlig meget. Men sandheden er, atmp3’erne kan hjælpe dig til at nå dit skønhedsmål, hvis du fuldt og fast tror det er muligt og ikke mindst ønsker det. Du lærer at bruge din naturlige indbildningskraft til at skabe et tydelig indre billede af den skønhed du gerne vil virkeliggøre, for derefter at regelmæssigt koncentrere dig om dit indre skønhedsbillede indtil det bliver virkelighed. Din selvtillid forstærkes og bygges op, og så snart du er overbevist om at du behersker din indre skønhed – vil du også være i stand optræde som en skønhedsvinder.
For at Beauty nap skal kunne omprogrammere din indre skønhed skal du være i besiddelse af en bestemt egenskab: DU SKAL HAVE EN POSITIV INDSTILLING TIL DIG SELV!