6) SKØNHEDSREALISERING

Det tankebillede af et ønsket skønhedsmål du indkoder i din underbevidsthed er i høj grad med til at bestemme om det skal lykkes for dig at blive en skønhedsvinder. Evnen til at visualisere er i høj grad med til at bestemme om din skønhed bliver selvhævdende eller selvudslettende. Det sker, fordi det tankebillede du ser for dit indre påvirker dine følelser og din krop, og det er lige meget om du er tilfreds eller utilfreds med din skønhed.

Træf en beslutning nu! Vælg at blive en positiv skønhed med positive tanker. Glæd dig over de ting, du har. Glæd dig over de ting, du kan. Husk at andres negative indstilling ofte er ren misundelse. I stedet for at sikre sin egen succes, begynder de at kæmpe for andres fiasko. Lad vær med at misunde andre. Glæd dig hellere over andres skønhed, og vær ikke bange for at give dem ros og komplimenter. Positive tanker er udtryk for glæde over eksisterende skønhed, mens negative tanker udtrykker sorg over manglende skønhed. Du kan ikke forlange, at andre skal holde af dig, hvis du ikke holder af dig selv. Du kan heller ikke forlange, at andre skal trives sammen med dig, hvis du ikke trives med dig selv.

Visualisering kan være årsagen til om du er: ryger eller ikkeryger, tynd eller tyk, køn eller grim, selvsikker eller usikker, fordi din underbevidsthed tilføres resultaterne af tidligere og nuværende skønhedspræstationer og -erfaringer. Når du overfører positive tankebilleder til din underbevidsthed fra den bevidste del af hjernen skal du undgå at bruge negative ord som “ikke” og “hvis”, og erstatte dem med positive ord f.eks.: “Hvis jeg var lige så flot som mit skønhedsidol”, erstattes med: “Jeg vil blive lige så flot som hende”, og “Jeg må ikke blive tykkere”, udskiftes med: “Jeg vil blive slankere”.

Du får da mere lyst til at pleje dig selv regelmæssigt for at bevare din skønhed med et fornuftigt skønhedsprogram. Du bliver bevidst om hvilket image du arbejder hen imod, og dermed forsvinder lysten og trangen til at forsømme skønheden. Jeg vil bare minde om at amerikanske undersøgelser har vist at velklædte og velplejede piger i gennemsnit tjente mange procent mere end andre piger med samme type job. I vore dage er det en ganske enkel sag at rette op på mindre “skønhedspletter”, hvis du investerer i professionelle slanke- og skønhedsbehandlinger. Men vær helt klar over dine egne grunde til at du ønsker at forbedre dit udseende og pleje din krop.

Når du visualiserer skal du have et klart billede af hvad din forbedrede skønhed skal opfylde af skønhedsdrømme. Du ved hvor trist og led du føler dig, når du er utilfreds med dit udseende og din figur. Hvordan det har irriteret dig at du har kæmpet med din skønhed og tabt. Tænk så på hvad det betyder for dig at få den skønhed du drømmer om – og vinde kampen! Fantaser som i en dagdrøm hvilke positive ting et velplejet udseende og en figurslank krop vil medføre for dit levevis. Se dig selv for dit indre med smart tøj og en flot makeup hvor du selvsikkert optræder med check på tingene. Du skal altid “se” dig selv i de mest positive situationer, og efter at du har nået målet for din skønhed.

Tænk altid positivt når du lægger dig til at sove, eller sørg for det, fordi det giver en god tryg nats skønhedssøvn. Du skal også vågne hver morgen med en positiv skønhedsindstilling! Du skal visualisere så positivt som mulig, selv om du er træt og du har mest lyst til at blive liggende i sengen. Du kæmper måske en duel med vækkeuret, men kryber til sidst ud af sengen, slæber dig ud på badeværelset, griber fat i kummens kant og hiver dig op i spejlhøjde for at få dagens første chok – dit eget spejlbillede! Hvad enten du er klassificeret som A-, B- eller begge dele, og er træt både morgen og aften, skal du visualisere dig selv som en skønhedsvinder fra du vågner til du falder i søvn.

Du skal beholde din positive skønhedsindstilling hele dagen!
Det er den ideelle, fremtidige situation, du skal visualisere. Du er indforstået med at det kan være lidt besværligt til at begynde med, men du holder alligevel ud. Husk! Efter en uges træning er de fleste begyndervanskeligheder overvundet.

Du skal gøre dig pænt i stand hver eneste dag! Når du er velklædt og velplejet, føler du dig bedre tilpas. Andre lægger mærke til dig på en positiv måde, fordi de kan se du tænker på din fremtræden og tager hensyn til omgivelserne. At klæde sig pænt på, og møde andre med et velplejet ydre er jo også en måde at vise respekt på. Men bortset fra at klæde og sminke dig, skal du også tænke på din kropsholdning og dit kropssprog, en anden vigtig side af din skønhed.

Hver gang du ikke rigtig gider gøre dig i stand skal du spørge dig selv: “Hvorfor er jeg ligeglad med mig selv?”. Du vil blive overrasket, og til med flov over at opdage hvor få gange du vil kunne svare tilfredsstillende. Du undgår at virke sjusket bare ved at sige: “Slap af og visualiser”. Når du siger “Slap af og visualiser” kommer du dybere og dybere ned i den afslappede tilstand hvor du omprogrammerer din skønhedsopfattelse. Hver gang du hører ordene “Slap af og visualiser” skal du bevidst vurdere den gode, varme og afslappede følelse. Du vil opdage en form for ro, som gør dig mere og mere sikker på din skønhed. Du bliver i stand til at indkode nye skønhedsvaner. Du bliver mere stolt og får mere tiltro til din skønhed efterhånden som du bliver bedre til at visualisere.

Du kan ikke undgå at møde negative mennesker, men negative situationer skal kun gøre dig endnu mere positiv! Hvis bestemte mennesker i dine omgivelser er negative eller kommer med negative udsagn om din skønhed, skal du for dit indre se dig hjælpe disse mennesker ud af negativiteten. Visualiser hvordan du umiddelbart tager initiativ til at løse problemerne, fordi det er en skøn udfordring at vende en negativ person til et smukt positivt menneske.

Du skal give oprigtig ros og komplimenter hver dag! Hvis det ikke falder dig naturligt visualiser du situationer hvor du giver ros. Det kan være situationer, du tidligere har oplevet, men også situationer hvor du gerne ville have givet ros, men ikke gjorde det, fordi du fandt det pinligt. “Se” dig selv give ros og komplimenter, og “se” dig selv tage imod ros og komplimenter.

Du skal følge din skønhedsplan, og pleje og behandle dit udseende efter et fast skønhedsprogram! Lad være med at gå og være negativ hele tiden, skælde ud, kritisere osv. Sig til dig selv: “Hvor ser jeg godt ud i dag.”. Positive tankebilleder “smitter” og bliver til gode skønhedsvaner. Du er skabt med forudsætninger for at have en sund krop og et sundt sind. Det er meget vigtigt for alle mennesker at andre kan lide en, at føle sig sikker og være noget værd. Men da vi ikke er lige kønne, grimme, tykke, smarte – så må du lære at være tilfreds med dig selv, sådan som du nu engang er. Husk du er en original, et enestående eksemplar, og en helt speciel personlighed. Men dermed har jeg ikke sagt at du ikke kan forbedre din skønhed betragtelig med rigtig makeup og tøj, og ikke mindst med en smilende udstråling. Prøv noget – vov noget – gør noget – hollywoodér dig selv -tag opfordringer op – og du bliver en skønhedsvinder.